Natur og nærvær

Som en brise (tuschmaleri 50×70 indrammet)

Jeg sanser ind i naturens rum med mit nærvær.
Det er som at rejse at gå rundt om søen i Silkeborg. Hver dag nye indtryk, nye stemninger.
Det kan være spændende at rejse ud i verden,
men verden er også lige her – brisen hen over vandspejlet og træernes rolige væren.
Nuancer af grønt.
Lige her er alt som det skal være. Uanset hverdagens bekymringer og udfordringer.

Jeg tager naturens nærvær med mig tilbage til “det kreative køkken” i galleriet Gladkunst og skildrer i tuschmalerier
mine oplevelser.
I det gamle hus, er der ro på trods af bilernes susen gennem Vestergade.
Giver man efter for roen, giver den fred til krop og sind.
Om det er sundt?
Jeg behøver slet ikke at måle det.
Jeg mærker det.
Lykke og glæde over at være til.

Vinden (50×70 indrammet)


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar